Finn Nørbygaard: Mine op- og nedture … og hvad jeg lærte af det!
Livet byder på op– og nedture for enhver! Få har imidlertid oplevet så store opture og så ekstreme nedture som Finn Nørbygaard. Alligevel kan mange genkende, at når man kommer på afstand af både op– og nedture, er det nedturene, der har givet den største selvindsigt. Gjort én klogere på sig selv og måske ovenikøbet bevirket, at man er blevet en bedre udgave af sig selv. Selvom Finn Nørbygaards historie rummer både større op– og nedture end det gennemsnitlige, vil mange kunne perspektivere til éns eget liv eller have Finns beretning in mente, hvis man står midt i en livskrise eller møder en.

Finn Nørbygaard har smagt succesens sødme, men han har også prøvet nedturen, da bøtten vendte. De 6-stjernede anmeldelser blev afløst af tæsk fra pressen i en sådan grad, at livet som showbizze blev sat på pause og blev erstattet af en uddannelse som psykoterapeut og foredragsholder. Og nå ja, så investerede han sine showbiz-penge i IT Factory og mistede rub og stub! I dag kigger Finn tilbage på et liv, hvor han har opdaget, at livskriser som eksistentiel angst, professionelt sammenbrud og økonomisk ruin kan være en velkommen invitation til, at man mister facaden og møder sig selv med ærlighed. Således har Finn flere gange oplevet, at der skal en livskrise til for at opleve at livsgnisten vender tilbage!
I Finn Nørbygaards foredrag er der både liv, gnist og almenmenneskelige erfaringer. Foredraget byder naturligvis også på masser af sjove anekdoter og finurlige historier fortalt i vanlig underspillet Finn Nørbygaard stil.
Hold øje med hjemmesiden : https://aabyskov-forsamlingshus.dk/event/finn-noerbygaard-mine-op-og-nedture-og-hvad-jeg-laerte-af-det
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 8. oktober 2026 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 5. oktober 2026 kl. 23:00
Sted
Åbyskov Forsamlingshus
Åbyskovvej 39
5881 Skårup
Arrangør
Åbyskov Forsamlingshus
Tlf. +45 30482738
hej@aabyskov-forsamlingshus.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser